Yildiz Akdogan

 

Medlem af Borgerrepræsentationen i København. Forhenværende forkvinde i Kvinderådet – kandidat til Folketinget og tidligere medlem.

Forhenværende medlem af Folketinget, Yildiz Akdogan stiller op i København Storkreds. Det betyder at borgere i kommunerne; København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, kan stemme på Yildiz.

Yildiz Akdogan

Yildiz Akdogan

Tilliden til politikerne er faldet, og vi oplever en langt større polarisering i vores samfund end tidligere. Nogle politikere opsætter kunstige modsætninger mellem os, f.eks. de jyske bønder overfor de flyvske københavnere i de ’fine saloner’. Der tales alt for meget om ’os og dem’.

Polariseringen, konflikterne og personfnidderet kortslutter vores demokratiske samtale og hæmmer vejen til reelle fremskridt og holdbare løsninger. Den udvikling bekymrer mig dybt, og den vil jeg gå op imod gennem seriøst arbejde.

Vi har IKKE brug for et delt samfund ej heller fokus på personfnidder. Vi har brug for politik der gør en forskel i hverdagen – både for den enkelte og for fællesskabet!

Jeg kommer til at arbejde for det, der ligger mig nært:

  • En psykiatri der fungerer og inddrager de pårørende.
  • En social- og sundhedspolitik der sætter borgeren i centrum og taler med og ikke om borgeren.
  • Et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked med meget mere løft af omsorgsfagene.
  • En solidarisk og feministisk udenrigspolitik, hvor kvinder skal være en del af løsningen – både i konfliktfyldte områder og i vores udviklingspolitik.

Vil du være med i teamet?

Har du lyst til at give en hånd med til den kamp, så send mig en mail. Jo flere vi er, der siger ‘ nej til polarisering – ja til reel politik’, jo bedre.

LINK: Vær’ med i Yildiz-teamet

Du er også velkommen til at støtte min valgkamp med et lille bidrag:Mobilepay:135037.

Mere om Yildiz

Yildiz Akdogan kom i Folketinget første gang i 2007 for Socialdemokratiet, og blev genvalgt for perioden 2014 – 2019. Yildiz Akdogan har været sit partis psykiatriordfører og it-ordfører. Yildiz er en erfaren og respekteret politiker. Hun er medlem af borgerrepræsentationen i København, ligesom hun er nyvalgt forkvinde i Kvinderådet.

Yildiz er født i Tyrkiet, og blev familiesammenført i Danmark med sine forældre som 5-årig. Hun er familiens første akademiker og er uddannet cand.scient.pol. med speciale i EU og Tyrkiet fra Aarhus Universitet.

LÆS MERE: Om Yildiz her

Socialdemokratiske formænd på stribe

Den tidligere formand for Socialdemokratiet Svend Auken kendte Yildiz fra Aarhus Universitet og fra Folketinget, og det var da også Yildiz der fik den legendariske partiformands sidste stemme inden hans alt for tidlige død. Ved seneste valg anbefalede to andre tidligere socialdemokratiske formænd, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen, også vælgerne at stemme på Yildiz.

Fhv. minister og formand for Socialdemokratiet, Mogens Lykketoft med Yildiz. Den tidligere minister anbefaler at stemme personligt på Yildiz til valget.

LÆS MERE: Om Yildiz her